You are currently viewing HISTORIEN BAG MIT FIRMANAVN, LOUI YOUNG
louiyoung.com

HISTORIEN BAG MIT FIRMANAVN, LOUI YOUNG

Jeg bliver ofte spurgt hvorfor jeg har kaldt mit firma Loui Young.

Og det kan jeg godt forstå. Især i dag hvor rigtig mange benytter sig af numerologien til at finde det helt rigtige navn. Men i dette tilfælde er historien en helt anden.

Jeg er rigtig glad for mit dåbsnavn, Louise Hjorth Hørlyck. Og ville have opkaldt mit firma efter det. Hvis det havde fungeret. Men snakker vi onlinebusiness og international business er det virkelig upraktisk. Og min ambition er at drive succesfuld business indenfor begge dele. 

Mit dåbsnavn er meget langt rent web-mæssigt. Så skulle man opkalde en webadresse efter det, ville ingen nogensinde nå ind på min side. Og stavemæssigt. ‘Louise’, det lille ‘e’ til sidst er svært for udlændinge at udtale. Og ohh rædsel! Hjorth med ‘H’ i begge ender. Et ‘Ø’ i efternavnet, som hverken er web-venligt eller international-venligt.

Forstil dig at jeg står i Paris og skal på scenen og præsenteres af en franskmand??! Det kan jo simpelthen ikke lade sig gøre og ville være tortur for både presenter, publikum og mig! Altså måtte jeg finde på noget som både var mig og som kunne fungere på internettet og internationalt. Et kunstnernavn. 

‘Loui’ har været mit kælenavn i tidligere ansættelsesforhold og fungerer bedre end ‘Lulu’ som jeg også er blevet kaldt ind i mellem. Altså levede det op til kriterne. Kort. Mig. Nemt i webadresse. Nemt at udtale for ikke-danskere. Jeg kunne jo godt have nøjedes med ‘Loui’. Ligesom ‘Cher’. Men syntes alligevel der manglede noget. Jeg måtte finde et kunstner-efternavn der passede til.

Jeg er adopteret fra Korea og kom til at tænke på mit fødenavn, som er Joo Young Son. Og ‘Young’ faldt straks i øjnene. Især fordi ‘Forever Young’ taler til mig. Ikke bare filmen men ordene i sig selv. Det kan jeg identificere mig med. Jeg er selv ungdommelig i både krop og sind.

Jeg kan med slet skjult stolthed sige at, da jeg for et år siden skulle ind på en natklub i Århus, blev jeg bedt om at fremvise ID!!! Og det skal lige siges at jeg ifølge min dåbsattest er ’noget mere’ end 21 år. 

Alder betyder intet. Det er dit sind der er vigtigt. 

Jeg trives med power-mennesker. Mennesker der vil noget med deres liv. Mennesker som har ambitioner, drømme og visioner. Om de er 22 eller 60 er lige godt. Jeg har selv stadig ungdommens vovemod i kombination med moden livserfaring.

Jeg har masser af appetit på livet og drømmene. Appetit på at udforske. Appetit på at blive ved med at lære. Appetit på at vokse. Og det vil jeg blive ved med, uanset at tallet på min fødselsdag bliver højere og højere. Lev stærkt dø ung, kunne godt være et af mine mottoer. 

Men det er altså historien bag mit kunstner og firmanavn, Loui Young – Performance Coaching.

Performance gennem Personlig Power. 

 XOXOXO

Skriv et svar